Dét argument er svært at modstå. Spillet ‘A Better World’ har derfor allerede opnået en stor popularitet. I spillet gælder det om at gøre gode gerninger, og hvis der bliver udført tilpas mange gode gerninger ender det med en donation fra firmaet CURE.org til nødlidende børn på 50.000kr ($10.000).

Der skal udføres en hel million gode gerninger i spillet før at non-profit organisationen Cure.org sender donationen, så det gælder om at få lavet en del af dem. Du kan hjælpe med at handle ind, snakke med ældre seniorer og des lignende med henblik på at skaffe de halvtreds tusinde kroner til de nødlidende børn. Du har indtil 31. januar til at hjælpe til med projektet.

Spil spillet her.

Faktisk har organisationen bag spillet fået en smule kritik for at tjene flere penge på spillet, end de reelt giver ud. I og med at der er tale om velgørenhed har spillet fået en del medieomtale, hvilket også har fået mange tusinde personer til at spille spillet. Bliver der trykket på reklamer under spillet, får skaberne af spillet en del af dette. Denne provision kan ved mange spillere sagtens ende på at blive et større beløb end de halvtreds tusinde kroner, der er udlovet til handicappede børn i vesten.

Hvad synes I? Er her tale om fantastisk velgørenhed eller en lige lovlig smart forretningsmetode, der egentligt ikke hører hjemme nogen steder?

Firmaet Glassdoor har lavet en liste over de 50 bedste steder, det er muligt at arbejde indenfor IT-branchen. Her har Facebook snuppet en imponerende 1. plads foran blandt andre Google, der ellers er kendt for at bruge rigtigt mange penge og ressourcer på at skaffe glade og tilfredse medarbejdere. ‘

Glassdoor benyttede sig en af 5-points skala, hvori Facebook scorede 4.3. Google snipede en 4.0′er, mens Apple lå lige under med 3.9 i score.

Det er dog ikke lutter lagkage for Facebook, der trods førstepladsen i forhold til arbejdsplads måtte gå ned fra 1. pladsen på den samlede liste til en 3. plads. Hvorfor Facebook er rykket en tand ned er ikke til at svare på, og Glassdoor har da heller ikke fremlagt alle de punkter, de har medtaget i deres beregninger. Sikkert er det dog at Facebooks medarbejdere ikke vil skifte over til konkurrenten som følge af listen, der mest af alt kan bruges til en smule sjov, spas og fingerpegning.

Facebook er ellers ikke just kendt for at gøre voldsomt meget for deres medarbejdere udover én ting: store lønninger. For at tiltrække nogle af de dygtigste medarbejdere fra firmaer som Apple og Microsoft har Facebook lokket med sindsyge lønninger – og denne taktik har vist sig værende ganske effektiv. I hvert fald er det lykkes for Facebook at lokke rigtigt mange interesserede med på vognen, hvilket har ført til det omfattende sociale netværk, vi i dag foran os ser!

Ved at lade folk over hele verden forbinde med hinanden, er det muligt at forvandle verden til et bedre sted. Sådan lyder tanken bag Facebook i følge deres stiftere, hvilket selvsagt er et noget mere nobelt mål end blot at tjene en masse penge. Men spørger man så brugerne, om det er lykkes for Facebook rent faktisk at gøre verden til et bedre sted, er svaret noget mere tilbageholdende.

Tryk på billedet herover for at få det i stort.

Udover spørgsmålet om, hvorvidt Facebook har været med til at gøre verden til et bedre sted, bliver der også spurgt ind til andre ting blandt de godt 1.000 udvalgte Facebook-brugere. Eksempelvis omhandler et spørgsmål om brugerne af Facebook nogensinde lader det sociale netværk (bevist) være en faktor i et køb, hvoraf omkring en fjerdedel svarer, at dette er tilfældet. Tallet for ubeviste købsændringer som følge af Facebooksider og statusopdateringer er endnu mere interessant, men desværre af åbenlyse grunde umulige at spore.

Et sjovt resultat er også, at en femtedel har slået op ved hjælp af Facebook. Lige over 200 personer ud af de 1.000 adspurgte har benyttet det sociale netværk og tekstbeskeder herover (eller offentlige statusopdateringer i slemme tilfælde) til at slå op med deres kærlighed på det daværende tidspunkt. Har du nogensinde prøvet at blive slået op med over Facebook? Hvis ikke, er det sandsynligvis tilfældet for i hvert fald et par af dine venner..

I sagen om, hvorvidt Facebook må kalde dets nye profildesign for Timeline, har Facebook nu valgt at sagsøge den anden hovedperson Timelines.com tilbage. For et par uger siden valgte Timelines.com at sagsøge Facebook, hvilket har medført en forsinkelse af de værre i forhold til lanceringen af Facebooks ellers længe ventede profildesign.

Der er to versioner af sagen:

Timelines.com: Hvis Facebook kalder deres nye profildesign for Timeline, vil det forvirre millioner af internetbrugere, der vil tro, at Timelines.com har noget med profildesignet at gøre. Det kan både skabe goodwill og badwill mod firmaet, men med henblik på at undgå det sidste skal Facebook finde et andet navn.

Facebook: Timeline er et generisk navn. Twitter bruger det også – man kan heller ikke trademarke ordet “ost”. Alle har lov til at bruge Timeline, og det har vi også, selvom I har domænenavnet Timelines.com. I kan ikke tage patent på et generisk navn.

Sagen bliver tidligst bragt for en dommer i slutningen af januar, og det vil blot være for den indledende høring. Hvis Facebook for alvor ønsker at lancere deres nye og forbederede design, er de derfor nødt til at finde et nyt navn; men Mark Zuckerberg er kendt som en stædig mand, så det er tvivlsomt, at sagen ender på denne måde.

Hold da op. Hvis du heller ikke kan kende denne version af Facebook fra den strømlinede netværksorganisation vi i dag vidner, er der ikke noget at sige til det. Ikke alene er designet blevet noget pænere, men også “the” i navnet “Thefacebook” er blevet fjernet. Ikke uden grund, må vi nok tilføje herfra.

På tidspunktet hvor dette billede er taget, var Facebook kun tilgængeligt for mennesker med en e-mail adresse fra Harvard University. Det var en smart måde at lukke siden for alle andre end en lille og suveræn gruppe af mennesker, hvilket gjorde Facebook til et eftertragtet objekt allerede fra starten af. Med tiden blev også andre universiteter lukket ind, siden hele USA og siden hele verden. Det er denne udvikling der i dag er kulmineret med over 800 millioner brugere spredt ud over alle verdens lande.

Bag Facebook står stadigt suverænt Mark Zuckerberg, der ser ud til at vide præcis, hvad han ønsker af sit sociale netværk. Vi tager hatten af for manden, der har fået det hele til at lade sig gøre – Tillykke.

Og tak for det nuværende design, for pokker da!

Det politiske system i USA er i høj grad begyndt at anvende Facebook som kommunikationsplatform. Det giver da også god mening, da netop Facebook allerede har alle de brugere, lovskaberne ønsker at komme i kontakt med. Ved at benytte de små Facebook reklamer er det muligt at nå en helt ny gruppe af mennesker, der ellers tidligere ikke kunne kende forskel på demokrater og republikanere.

I gennemsnit stiger mængden af ‘likes’ på en amerikansk politikers Facebookprofil, efter en Facebookreklamekampagne, med over 900 % viser ny undersøgelse. Vi lader den lige hænge et øjeblik: 900 %.

I forhold til den normale metode med at udsende et brev til borgerne, er der mere end 10 gange så meget respons ved hjælp af Facebook-annoncer og de koster tilmed kun 1/10 af prisen på at sende breve ud. Nu er det også nemmere at få et like på Facebook end at få en person til at indmelde sig i et politisk parti – et like er, trods alt, uforpligtende – men det fortæller nu alligevel noget om Facebooks styrke som annoncemedie den dag i dag.

Konklusionen må være, at du, hvis du er en dårlig politiker, altid kan købe dig til billig succes ved hjælp af Facebook ads!

Facebook lever på de små reklamer ovre i højre kolonne. Disse er skabt ud fra vores interesser, og de får da også en hel del kliks kontra normale reklamer.

De fleste websites i dag har en eller anden form for reklamer. Facebook har deres egne Facebook Ads, og et nyt studie viser nu, at besøgende på Facebook har en meget højere tendens til at klikke på disse reklamer end på almindelige tekstreklamer som for eksempel Google Adsense-annoncer.

Facebook viser da også brugerne reklamerer efter interesser. Er du eksempelvis interesseret i fodbold og sport i det hele taget, kan du meget vel få reklamer fra Unisport vist fremfor reklamer for tøjmærker. Ved at placere relevante annoncer i forhold til brugerens interesse opnår Facebook meget høje klikprocenter på deres reklamer, hvilket igen betyder flere penge i kassen.

Hver gang du klikker på en Facebook-reklame tjener det sociale netværk nemlig et par kroner. Med knap en milliard brugere efterhånden er det derfor muligt for Facebook at tjene en hel del penge – især taget i betragtning af, at Facebook-brugerne altså hellere end gerne klikker på annoncer til højre på hele Facebooks interface.

Tænker du nogensinde over, om du trykker på reklamerne – eller gør du det bare?

Det nye CastleVille-spil, der blander MMORPG sammen med Facebook-spil, er en kæmpe succes allerede fra den første uge af. Knap 8 millioner brugere har CastleVille indtil nu hevet ind på lidt over en uge, hvilket betyder, at et stykke over 8 millioner spillere nu er travlt optagede med at bygge borge og skabe relationer med andre middelalderlige spillere.

Derved er CastleVille faktisk på super kort tid også blevet en af de mest benyttede applikationer på Facebook overhovedet. Det er vitterligt en meget imponerende præstation fra holdet bag Zynga, der også står bag spilsucceser som MafiaWars, CityVille og FarmVille. Zynga har også allerede nu afsløret,

CastleVille går ud på, at man som spiller skal opbygge sig en borg i middelalderen og indgå i relationer med andre spillere. Som en ny funktion kan man handle og agere med andre spillere på et højere plan, end det ellers har været muligt tidligere. Dette er et koncept, der kendes fra spil som Runescape og World of Warcraft. At agere med andre spillere kan være med til at gøre et spil – CastleVille, i dette tilfælde – dybere end som så, hvilket også gør det mere spændende at spille.

Tillykke til Zynga!

Tirsdag aften om en halv uge. Så lang tid er der til, at Facebook Timeline officielt bliver rullet ud i det første land, og det er New Zeland down under, der får æren af først at prøve de helt nye profiler.

I en ny blogpost skriver Facebook selv, at det er New Zealand der først får Timeline, men at funktionen også vil blive rullet ud til andre regioner i nær fremtid. Dette er dog tvivlsomt i og med at sagen mod Timelines.com, der mener, at Facebook har stjålet deres navn, stadig kører på højeste blus. Det er af samme grund, at Facebook Timeline er blevet så forsinket, som tilfældet er. Faktisk skulle det nye profildesign have været implementeret bredt allerede i september, men problemer med betaen og søgsmålet fra Timelines.com har fået udskudt den ellers længe ventede premiere et godt stykke.

At New Zealand får udrullet Timeline betyder ikke, at du som dansker kan se Timeline-profiler, hvis du har en ven i New Zealand. Til gengæld vil din ven se din profil som værende en Timeline-profil.

Vores bedste bud er, at Timeline kommer til Europa og Danmark i første kvartal af 2012. Et par måneder endnu, venner.

Måske har mødre over hele verden også noget at skjule. Det kunne det tyde på, da en ny undersøgelse har vist, at hele 46 % af alle mødre ikke lader deres børn se deres fulde Facebook-profil. Studiet er udført af skaberne af populære (i USA) babymagasiner som Parenting og Babytalk, og de må derfor have fuldstændigt styr på deres målgruppe til undersøgelsen.

At de ikke deler hele deres profil betyder dog ikke, at mødrene ikke ønsker at være venner med deres børn. 90 % af de mødre, der rent faktisk har en Facebook-profil, er også venner med deres børn. Hele 77 % af mødrene er også gode venner med deres børns venner, viser undersøgelsen.

Undersøgelsen blev udført på et stykke over tusinde mødre ved hjælp af e-mail, og det er derfor ikke just den mest videnskabelige undersøgelse nogensinde. Alligevel er undersøgelsen interessant i og med, at det så vidt vi kan se er første gang tendensen med ikke at være venner med ens næreste også bliver undersøgt oppefra og ned. Vi er allerede klar over, at mange børn er tilbageholdende med at blive venner med deres forældre på sociale netværk, men at det også galt den anden vej, vidste vi ikke. Før nu.

Pointen med Gowalla har altid været at fortælle menneskers liv. Og hvad skal det så bruges til i forhold til Facebook? Jo, Facebooks Timeline – der gang på gang er blevet forsinket – handler om netop det samme. Derfor er hele holdet bag GoWalla da også flyttet til Facebooks hovedkvarter i Palo Alto for at arbejde videre med netop Timeline.

Hverken Gowalla eller Facebook har valgt officielt at kommentere på historien, men der er ingen tvivl om, at den er god nok. Gowalls primære konkurrent, Foursquare, sendte da også en mindre stikpille i en pressemeddelelse til deres nu tidligere konkurrenter:

Tilllykke til Josh og holdet i Austin. Here hos Foursquare fortsætter vi med at bygge et fantastisk produkt og med at øge vores 15 millioner store forum.

Med købet af Gowalla har Facebook nu købt mere end usædvanligt hårdt ind de seneste par måneder. Udvikleren af Strobe til Facebooks mobiludvikling samt holdet bag MailRank og teknologien dertil blev også opkøbt for et par måneder siden. Facebook er i gang med både at forberede den længe ventede lancering af Timeline, men er også i gang med at manifestere sig selv på mobilmarkedet.

Vi går en spændende fremtid i møde.

Reklamekampagnen skabt af det brasilianske kondomfirma er simpel: find en mandlig bruger, skab en Facebook-profil med “Jr.” foran mandens navn og ansøg manden om venskab. På profilen er der en reklame for kondomer fra Olla Condoms. Simpelt, sjovt og smart.

Dog bryder den ellers sjove reklamekampagne med Facebooks regler. Det er nemlig ikke tilladt at skabe falske profiler på nogen måde, hvilket ellers er præcis, hvad kondomfirmaet har gang i. Derfor bliver profilerne da også lukket på stribe, men det er næppe noget Olla Condoms er specielt kede af: de har fået deres opmærksomhed med den smarte reklamekampagne, og de smarte baby-profiler skulle alligevel ikke bruges til noget.

Tidligere i år blev en falsk Facebook-profil brugt af en kvinde til at finde snavs på hendes mand, men hun endte med at opdage, at han planlagde at myrde hende og flygte med en anden ung pige. Det er netop sager som denne der har gjort, at Facebook i dag forbyder brugen af falske profiler.

Indtil da griner vi en smule mere over det ellers fine tiltag fra Olla Condoms; se en forklarende video eller to herunder!

Tidligere har den britiske efterretningstjeneste skaffet potentielle medarbejdere ved hjælp af videospil, hvor specielt indhold blev placeret i spil som Assasin’s Creed og Call of Duty. Man kunne også finde digitale plakater i 2007 spil som Tom Cancy’s Rainbow Six Vegas samt Splinter Cell Double Agent, hvis man da ikke havde travlt med at skyde fjender.

Denne gang bruger den britiske efterretningstjeneste dog medier som Facebookog Twitter i stedet for. Her cirkulerer et online spil, hvor det går ud på at knække en satan af en kode. Kan man knække koden, får man linket til en side, hvor man kan ansøge til et job hos den britiske efterretningstjeneste- men det kræver sin hacker at finde url’en.

Adskillige mennesker har dog allerede knækket koden (og du kan prøve indtil 12. december). Den britiske regering vil meget gerne være på forkanten med cyber threats og anden kriminalitet på nettet, og derfor ønsker de at alliere sig med de skarpeste hoveder på det engelske internet. Vejen til dette går tydeligvis igennem et lille hackerspil: points til den britiske regering for at tænke out of the box i deres søgen efter medarbejdere!

Lidt over 57.000 likes. Det er bestemt ikke noget lavt tal, men det er alligevel en hel del under hvad folkene bag World AIDS day havde forventet på deres Facebook-side. Dagen blev kørt af staben i går, hvor faktisk en del mennesker omtalte selve dagen, men slet ikke i det omfang der var håbet på.

På den officielle side stod der sidst på dagen, at blot 600 mennesker havde omtalt dagen. Naturligvis var tallet højere, men det var sket uden et link, hvorfor slet ikke nok mennesker var kommet ind på selve siden. Formålet med World AIDS day er ellers ganske nobelt – at gøre opmærksom på, at AIDS bestemt stadig er en meget farlig sygdom, der fortjener mere opmærksomhed, end den får.

En del mennesker havde i stedet for Facebook-siden valgt at linke til selve hjemmesiden for eventet, hvilken kan findes her.

Det er amerikanere, der står bag World AIDS day, og har gjort det i mange år. AIDS var et af de suverænt største emner i 90′erne, men er i de seneste par år blevet overhalet af andre emner. Mange snakker om, at AIDS slet ikke er cool længere – det viser den fallerede WAD også!

Og det er ikke engang den mest interessante detalje: faktisk begrænser 46 % af mødrene børnenes adgang til deres profiler viser studiet nyt studie. I et tidligere studie i år blev teenagere spurgt, hvor mange af dem, der var venner med deres mødre, hvoraf svaret kun var 65 % – det er tydeligvis ikke sejt at være ven med ens mor på det sociale netværk, hvorfor de unge mennesker føler sig nødsaget til at lyve om omstændighederne. Eller måske har mødrene skabt falske profiler for at følge med i deres børns færden. Det er ikke til at sige..

I studiet med 1146 mødre fandt man også frem ti følgende:

• 77 af mødrene er ven med deres børns venner
• 52 % begrænser deres børn til én times Facebook om dagen
• 30 % tillader kun sociale medier efter lektier
• 20 % tillader kun Facebook, når en voksen er til stede.
• 87 % (!!) begrænser på en eller anden måde brugen af sociale medier
• 33 % tillod deres børn at lave en Facebook-profil som 12-årige, selvom man faktisk skal være 13 i USA.

Om det er en god ting at forældrene er med til at kigge børnene over skulderen på sociale netværk som Facebook vil vi lade stå hen i det uvisse. Men at 73 % af de forældre, der ikke er venner med deres børn, ser profilen i form af enten anonyme søgninger eller ved hjælp af andre profiler siger alligevel en del.