Facebook nu med Skype videochat

I fremtiden er det ikke nødvendigt at åbne både Skype og Facebook for at videochatte.

På onsdag afholder Facebook et pressemøde i deres hovedkvarter i Palo Alto i Silicon Valley.

Der er mange spekulationer og gossip om, hvad dette pressemøde kommer til at handle om, men en anonym person fortæller til IT-bloggen Techcrunch.com, at der er tale om intet mindre end lanceringen af videochat på selve Facebook.

I fremtiden vil alle brugere kunne åbne et vindue i Facebook, hvor du de videochatte direkte med venner og familie. Ifølge den kilden benytter Facebook sig af Skype-teknologi.

Microsoft har allerede et tæt samarbejde med Facebook, og efter de har købt Skype, vil det give god mening at videre udvikle samarbejdet på denne måde. Det er nemlig videochat, som er blevet nævnt som en af de fordelene ved Googles nye Facebook-konkurrent, Google+.

Så der kan i den grad være noget om snakken. Det understøttes også af den email-invitation, der er blevet sendt ud (se billedet ovenfor), som viser Facebooks chat-ikoner, men med et videochat-vindue sat ind. Onsdag aften dansk tid ved vi dog mere.



Tags